Af Mogens Moos
15. Juni 2017

Efter mange års massiv afhængighed af alkohol er Mogens i dag 100 procent ‘lykkelig ædru’ – nu har han skrevet en bog om sine erfaringer

Mogens Moos fortæller her om sit liv og om den bog, han har skrevet:

Efter 15 års massiv afhængighed af alkohol og benzodiazepinpiller har jeg i 2017 været 100 procent ‘LYKKELIG ÆDRU’ ædru’ i over 25 år.

Jeg havde – inden da – gennem mange år forsøgt at få styr på alkoholen: Læge, antabus, benzodiazepiner, den umulige _”eventyrdrøm”_ om_ “kontrolleret drikning”,_ angst- og depressionsmedicin, blodtrykmedicin, det offentliges alkoholambulatorier, psykolog, psykiater, socialrådgiver, familieterapeut, indlæggelse sidst i 1970erne på Psykiatrisk Hospital. Der fik jeg 3 diagnoser. Jeg var ikke alkoholafhængig. Jeg led ikke af en maniodepressiv psykose. Jeg var bekymret, fordi min far og mor var fattige, da jeg var 12 år.

Efter 5 dage blev jeg bedt om at forlade hospitalet, fordi jeg ikke ville havde den behandling, de ”tilbød” mig. Masser af stemningsændrende medicin. Elektrochok. Da psykiateren havde fortalt mig, at jeg ikke var alkoholafhængig, ”fejrede” jeg det gennem mange år med masser af alkohol. Diagnoserne var forkerte. Jeg var alkoholafhængig. Alkohol havde fremprovokeret både alkoholafhængighed, depression, maniodepression og angst. Genetiske sygdomme der i generationer havde voldt mange af mine mandlige familiemedlemmer på min fars side store problemer. Psykiateren anbefalede, at jeg skulle prøve ”kontrolleret drikning”.  Jeg skulle udfylde et skema med, hvor meget jeg drak om ugen. Det var det samme som at få at vide, at mit drikkemønster var ”legalt”.  En gang om ugen kørte jeg igen hen til det Psykiatriske Hospital. Viste psykiateren mit skema. Han var godt tilfreds. Skemaet var en stor løgnehistorie.  Det gik ud over mig selv, min kone og 3 børn, der i mange år mere måtte ”leve” sammen med en fordrukken, utilregnelig ”fulderik”.

På det offentliges alkoholambulatorium fik jeg sidst i 1970erne at vide – at da jeg var direktør med eget reklamebureau – kunne jeg ikke blive afhængig af alkohol. Jeg skulle blot tage antabus i 3 måneder, så ville jeg igen kunne drikke _”socialt og kontrolleret”._

Denne _”rådgivning” _var absurd og grotesk. Jeg led af en arvelig, genetisk sygdom, der kun kunne sættes i bero ved at stoppe 100 % på livstid med alkohol, benzoer og alle andre stemningsændrende rusmidler.

Og ikke af en gammeldags, teoretisk, socialpsykologisk lidelse, der, som de sagde, kunne helbredes med en _”antabusbehandling”,_ snak om _”kontrolleret drikning”,_ barndom og opvækst.

Jeg er for mange år siden blevet tilgivet af min ekskone og vore 3 ‘guldklumper’. Takket være hendes fantastiske indsats er vore børn kommet godt videre med livet. Vi har 7 børnebørn. Min ekskone har det godt. Både på grund af hendes medfødte _”lyse”_ sind. Og fordi jeg stoppede med at drikke.

Gennem 11 år, fra 1975-1986, var jeg selvstændig med lille reklamebureau og trykkeri. Det gik endda rigtigt godt. Også med at drikke meget øl, vin og spiritus. Mine firmaer gik konkurs på grund af druk. Jeg har haft mange titler i mit liv: Typograf, reklamekonsulent, reklamechef, salgschef, produktionschef, faktor, direktør, projektleder, formand for privat A-Klub, alkoholrådgiver, alkoholterapeut, elendig ægtemand, dårlig far, ynkelig, fordrukken sut, alkoholikervrag, bums i eget hjem, højtråbende, aggressiv drukkenbolt. I dag er den titel, jeg er mest stolt af: ÆDRU ALKOHOLAFHÆNGIG.

I min fars familiegren, på mændenes side, har der i generationer været flere genetiske sygdomme: Alkoholafhængighed, angst, depression, maniodepression, lyskebrok. Flere af mine onkler og fætre var døde af druk. Arvelig, genetik fortsætter. Min far havde også drukket meget i sine unge dage, men var stoppet. Min mor ville skilles, hvis han forsatte drikkeriet. Han stoppede. Jeg har ikke set min far drikke eller være fuld gennem min opvækst. Selv drak jeg ikke alkohol under min uddannelse til typografisk trykker fra 1961-1965. Mens jeg var soldat i flyvevåbnet fra 1966-1967.

Det begyndte først i en alder af 23 år i 1967, da jeg kom på aftentur på et trykkeri.

At blive 100 % ædru fra 2. januar 1992 var èn af de mest lykkelige dage i mit liv. Mit bryllup i Viby Kirke 13. juli 1968 og fødslen af vore 3 ‘guldklumper’, i 1970, 1974 og 1979, det samme. Det havde været en lang, barsk rejse med utallige svigt, løgne, bedrag, nedture, paranoia, delirium, talrige, længerevarende blackouts, depression, maniodepression, selvmordstrusler, selvmordsforsøg, det ene tilbagefald efter det andet.

En dybt frustreret, dysfunktionel familie med en fortvivlet hustru og 3 forskræmte, ulykkelige børn.

Jeg brugte mange penge på alkohol. Jo flere jeg brugte, jo dårligere fik både jeg selv og min familie det. I mine branderter havde jeg gennem mange år truet min kone med skilsmisse. Efter 22 års_ “ægteskab” _smed _hun_ mig så endelig ud den 19. januar 1989. Det kom som et gigantisk chok for mig. Vi blev separeret i 1989. Skilt i 1992. Jeg måtte finde ud af, om jeg skulle fortsætte med at drikke. Dø af druk. Eller kæmpe for at blive ædru. Få et godt liv igen. Jeg valgte at få et godt liv igen. Der lykkedes.

Jeg søgte 26. januar 1989 hjælp i en privat A-Klub i Aarhus. Her lykkedes det èn alkoholgiver på kort tid at _”lære” _mig det, som det etablerede systems akademiske behandlere ikke havde kunnet gennem mange år. At stoppe med at drikke.  Efterfølgende var jeg alkoholrådgiver og formand i A-klubben i 6 år. I perioden fra 1989-1981 havde jeg 4 smuttere/tilbagefald. Derfor er min endelige dato, hvornår jeg stoppede 100 % med at drikke, 2. januar 1992.

Tog en del psykologikurser. Arbejdede på differentierede behandlingshjem – heraf 2 Minnesota – med alkohol-, blandings- og narkotikaafhængige. Projektleder i flere kommuner i relation til mennesker med afhængighedsproblemer og psykiatriske sygdomme. Socialarbejder på ‘Kirkens Korshærs’ varmestuer i 2000.

I 2002 socialarbejder på bosted med hårdt belastede alkohol- og narkotiafhængige med dobbeltdiagnose.

De sidste 20 år har jeg virket som selvstændig alkoholterapeut, hvor mine indgangsvinkler er de sygdomsorienterede, biokemiske behandlingstanker, der klart anbefaler et 100 % AlkoStop. Jeg er stadig aktiv som alkoholterapeut og underviser. Mange af dem jeg har rådgivet, er stoppet helt med at drikke. Har skrevet bogen ‘ALKOHOL DRÆBER’ kontra lykkelig ædru.

BOGEN ’ALKOHOL DRÆBER’ KONTRA LYKKELIG ÆDRU

Bogen er et oplysnings- og opslagsværk på 280 sider, der indeholder et meget interessant og spændende alkoholleksikon på 112 sider. Den har fået roser af anmelderne.

Gennem 25 år har jeg intenst fulgt med i international forskning i og undersøgelser om alkohol. Jeg har læst utallige artikler i både fagbøger, aviser og på internettet, specielt om hjernens biokemi og den genetiske baggrund for alkoholafhængighed. Forskningens resultater passer 100 % på mig og flere generationer af min familie på fædrenes side. På de mange mennesker, jeg har hjulpet til et 100 % AlkoStop.

Omkring 400.000 danskere er direkte belastet af den arvelige, genetiske sygdom alkoholafhængighed. Over 800.000 drikker mere end Sundhedsstyrelsens 7/14 og 14/21 genstandsanbefalinger.

Sundhedsstyrelsen har skæbnesvangert nok ingen _’nul-genstands-grænse’_ i relation til de genetisk afhængige.

Genetisk afhængige, omkring 75 % af hele alkoholproblematikken i Danmark, kan ikke _”lære”_ at drikke _”socialt og kontrolleret”._ Når de drikker den første genstand, forsætter de. De kan ikke stoppe. Skal de og deres familier igen have et godt, trygt liv, er der kun èn mulighed: Et 100 % totalt AlkoStop.

Alkohol er årsag til omkring 200 forskelligartede, kroniske sygdomme, forskelligartede kræftformer, angst, dårlige nerver, depression, hjerneskader, graviditetsproblemer, børne- og familietragedier, skilsmisser, alkoholdemens, overvægt, arbejdsulykker, produktionstab, trafikdrab, selvmord, vold, mord, dødsfald. Enorme samfundsudgifter år efter år.

‘ALKOHOL DRÆBER’ er en meget personlig bog, der sammenfatter mange års erfaringer om _’Alkoholens Svøbe’._ Bogen fokuserer på de barske bivirkninger og kroniske sygdomme for de hårdt belastede familier. Den skelner skarpt mellem afhængighed, der er en arvelig, genetisk sygdom, og misbrug der er en socialpsykologisk lidelse. Øl, vin, spiritus er årsag til hundredtusindvis af barske børne- og familietragedier samt talrige psykiske, fysiske og psykiatriske sygdomme. Alkohol koster året rundt – på alle områder – ekstremt meget for de mange fortvivlede familier; menneskeligt, socialt, økonomisk, familiemæssigt.

 ‘ALKOHOL DRÆBER’ ser nærmere på myterne og tabuerne om alkoholafhængighed. På den ekstremt store forskel på _’Genetisk Afhængighed’_ og _’Social Indtagelse’._ Bogen sætter fokus på hykleriet og dobbeltmoralen om tobak kontra alkohol og på genstandsanbefalingerne, der nærmere legaliserer drikkeriet frem for at mindske overforbruget. Den fortæller: _Hvem udvikler afhængighed af alkohol? Hvem er misbruger af alkohol? Hvad er årsagen? 9 alarmerende faresignaler. Bl.a.: Nære familiemedlemmer der har, eller har haft problemer med alkohol og rusmidler. THIQ-blackout.

Bogens 27 kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. Der er mange barske beretninger om alkoholafhængighed, der klart viser, hvor livsfarligt det organiske opløsningsmiddel alkohol er for den menneskelige organisme. De dybt ulykkelige pårørende – i forbindelse med _’passiv drikning’ – _har det endnu værre end de afhængige.

 MANGE GLADE OG POSITIVE TANKER

MOGENS MOOS
Alkoholterapeut